Gennem coaching Får du øje på nye handlemønstre og muligheder

Ved LivsCoaching arbejder du med emner, der omhandler alle dele af livet. 
Det er dig, der sætter rammerne for, hvad der er vigtigt at få reflekteret over og på hvilke områder, at du ønsker at få øje på nye alternative handlemønstre og handlemuligheder. Temaerne kan bla. være bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv, stressreaktioner, konflikter, fokus på styrker og kompetencer mm. 

LivsCoaching tilbydes både som individuel coaching og som gruppecoaching, hvor I fx er en netværksgruppe, der ønsker at styrke jeres refleksionskompetencer og evne til at støtte og udvikle hinanden gennem samtaler.

Fokusområder er typisk parforhold, forældreskab og andre familierelationer, privatliv-arbejdsliv balance og stresshåndtering. I et LivsCoaching forløb får du mulighed for at reflektere over og bliver klogere på spørgsmål som:

  • Hvad ønsker jeg at få ud af livet?

  • Hvordan kan jeg realisere mine drømme?

  • Hvordan skaber jeg en god balance mellem privatliv og arbejdsliv?

  • Hvordan bliver jeg bedre til at håndtere konflikter og samarbejdsproblemer

  • Hvad forhindrer mig i at nå min mål og hvordan overvinder jeg forhindringerne?

Som en del af et coachingforløb tilbyder jeg personlighedsprofilen TT38®, der har fokus på dine talenter, styrker og potentiale og som også giver dig indblik i din stressrisiko og dine personlige præferencer i relation til bl.a. konfliktstil, motivation og adfærd.

Til studerende tilbydes individuelle coachingforløb, der specifikt retter sig mod eksamensangst og uddannelsesvejledning.