Velkommen til jobmarkedet...

Ny på jobbet… sig nej tak til stress…

Endelig færdig med studierne og mere end klar til at bruge al den viden og alle de kompetencer, du har opbygget gennem hele dit liv, et liv der ind til nu ofte mest har været levet i skole og uddannelsesrammer!

Men det er ofte ikke så nemt at indfange en fastansættelse og indgangen til arbejdsmarkedet har ikke sjældent et skilt med “midlertidig ansættelse” på døren. Det betyder en kontinuerlig uro og uklarhed om, hvad der skal ske, når den midlertidige ansættelse ophører. Hvad er næste skridt? Og hvis der kan blive mulighed for en fastansættelse, betyder det også, at den nyuddannede og håbefulde kandidat giver den en ekstra skalle og overperformer, med risiko for usikkerhed, påvirkning af psykisk velbefindende og stresssymptomer.

Det problematiske arbejdsmiljø får de stærke til hurtigt at søge videre, måske med her af følgende flere hurtigere skift på cv’et. De mindre robuste, søger også videre men måske først efter deres første grimme erfaringer med stress. De står nu pludselig både med et cv med hurtigere skift, men måske også med referencer der handler om sygemelding og stress. Og helt ærligt! Det er enorm synd!

Jeg håber, at uddannelsesinstitutionerne bliver bedre til at klæde de studerende på i forhold til at tackle stress og at genkende de organisatoriske arbejdsrammer der giver det.

Jeg håber, at arbejdsgiverne bliver bedre til at forstå og forebygge.

Jeg håber, at HR bliver bedre til at gennemskue de mange skift og evt. erfaringer med stress, som det det er. uhensigtsmæssige rammer og kandidatens erfaring med disse, og så bruge det konstruktivt. Fremfor blot at rynke på næsen og vælge kandidaten fra.

Og så håber jeg at du tager fat i mig eller en anden god jobrådgiver / jobcoach / karriererådgiver (kært barn har mange navne), så du får støtte, sparring og rådgivning til at komme godt videre, til det gode præsentationsmateriale, til at blive skarp på alt det fantastiske du kan bidrage med og til at leve et langt og godt arbejdsliv med trivsel og arbejdsglæde!

Dansk Magisterforening har lavet en undersøgelse af nyuddannede kandidaters trivsel på arbejdsmarkedet og det er ikke opmuntrende læsning. Den kan du læse her

nyuddannet+unge+stress+ny+p%C3%A5+arbejdsmarkedet+jobs%C3%B8gning.jpg