STOP OP! Før du går i gang med at skrive jobansøgning!

STOP - mindfulness nærvær ro angst bekymring stress.png

Får du ondt i maven, når du skal skrive jobansøgninger?

Du er ikke den eneste. Jeg har mange kunder, der synes, at det er svært, og af og til grænseoverskridende, at sætte sig ned og skrive fornuftigt og sammenhængende om alt det, man kan og gerne vil bidrage med. Janteloven sætter sig på bordkanten og ler af dem, usikkerheden kan føles helt åndsvagt overvældende.

Men det behøver ikke være sådan. Det er dine tanker, der spiller dig et puds. Tanker der bliver til følelser, følelser der sætter sig i kroppen, kroppen der pludselig har ondt i maven, hjertebanken og en underlig uro...

Så hvad gør du? Du stopper op og gør sådan her:

  • Tag et øjeblik og træk vejret.

  • Placer din hånd på din brystkasse, tæt på dit hjerte.

  • Træk vejret langsomt ind i cirka et minut med fokus på en følelse af lethed, der kommer ind i dit sind og krop.

  • Mærk din krop, din brystkasse der hæver og sænker sig, giv slip på mavemusklerne og lad dem følge din vejrtrækning.

  • Der er ingen fare på færde. Du gør det her, fordi du er i gang med at finde det rigtige job. Et sted hvor du trives og mærker arbejdsglæde.

  • Indstil dig på, at du skal sende mange ansøgninger. Dette er blot en af dem. En af mange. Den er ikke farlig. Det er ord, du skriver ned.

  • Giv slip på angsten og bekymringen for, hvad andre tænker. De tænker alligevel aldrig noget, der er i nærheden af det din indre selvkrtiker tror. Gør det her for dig selv, giv dig selv lov til at være afslappet omkring det.

  • Skab en rar stemning der, hvor du sidder og skriver. Ryst hovedet, grin lidt af dig selv og smil. Du kan godt!