Praktiser selvhyldest og læg låg på din selvkritik
Driller den indre kritiker dig? Og hindrer dit mangel på selvværd dig i at leve det liv du ønsker? Så læs lige artiklen her, for den er god! Har du ikke tid lige nu... får du lige først 5 take-aways, som kan få dig igang med at reflektere og forandre:
- Hvilke aspekter af dit liv; oplevelser eller relationer er essentielle for at du oplever tilfredshed med dit liv? Hvad ville, hvis det pludselig manglede, efterlade dig med følelsen af et meningsløst liv?
- Prioriter, fokuser og lær at udtrykke dine behov og giv slip på alt det der ikke er essentielt (ja, det er angstprovokerende...)
- Alle begår fejl, - også du... mød dig selv med omsorg og tilgivelse og anerkend dig selv for, at du forsøger at lære af dine fejl fremfor at gentage dem
- Fokuser på alt det der gør dig skøn, skæv, unik og speciel, fremfor at dvæle ved det du ikke kan lide ved dig selv. Praktiser selvhyldest, nyd dine skævheder.
- Vær åben og tag imod, når nære relationer gør dig opmærksom på sider af dig, som du med fordel kan arbejde på at forandre. “It doesn’t make you bad, just human”.
Når du mere opmærksomt lever et liv, hvor du handler autentisk, står på mål for dine vigtigste behov, møder dig selv med omsorg og tilgivelse og lytter åbent til forslag til forandringer, oplever du mere glæde, større selvværd og du åbner op for at få det, du egentlig har brug for.