Mindful Coaching; Får du øje på sprækkerne?
Har jeg sagt, at jeg er forelsket i planeten jorden? Heroppe over skyerne, kastet ud i en flammende solopgang, står det så klart for mig, hvor fint smukt og mirakuløst mit liv er. Alt andet forsvinder et øjeblik... nuancer og gråtoner, ja selv indsigt og udsigt forsvinder... tilbage er den rene følelse af at høre til og være til...lige nu... Måske vi ikke behøver at komme helt op over skyerne for at se det... vi kunne jo også bare finde det i sprækker i dagligdagen dernede med fødderne solidt plantet på jorden? Spørgsmålet er hvor jeg skal kigge efter det? Hvor kigger du?