Udsigt og indsigt gennem mindful coaching - Dag 9, Dag 10, Dag 11

De sidste dage…  er fløjet afsted… efter at have nået rundt om mine forudbestemte temaer, har jeg flydt afsted, hoppet lidt frem og tilbage i mine refleksioner og taget lidt detours på dem. Men mest af alt har jeg bare nydt min nyfundne energi og styrke og naturen.

Naturen har været så vild og vanvittig og smuk (ja… selv set hængende i et reb med ryggen mod afgrunden… spørg lige om det kræver tillid til verden… og de italienske rebslagere… og til den vanvittige mand, der kan lokke mig derud) og jeg har været… ja bjergtaget… sådan er det. Jeg tror jeg er blevet forelsket i bjergene…

Og ååh se mig! Jeg har viklet mig lidt ud af det, der strammede og jeg har det pragtfuldt ❤️

Jeg er fyldt op med kærlighed og taknemmelighed. Jeg føler mig friere, lykkeligere og stolt. Stolt af hvordan jeg har arbejdet med mine grænser og mit mod i mere end en forstand, på den her tur. Lige nu… så glad for bare at være mig. Så rummelig over bare at være mig…

Mine ben er blevet stærke, min  puls restituerer sig hurtigere end du kan sige “Hej Caroline”, min angst for afgrunde, højder og stejle skrænter med smalle stier (i kombination 😬) har jeg fået delvist under kontrol. Jeg har lært at finde et roligt sted inde i mig selv, som jeg fokuserer på og et roligt sted uden for mig selv (Sunes fødder foran mig) og de fokuspunkter gør det umulige muligt. Skridt for skridt har flyttet jeg mig mens Cohen er på repeat et sted i baggrunden af mine tanker;

I'm lacing up my shoes

But I don't want to run

I'll get there when I do

Don't need no starting gun

It's not because I'm old

And it's not what dying does

I've always liked it slow

Slow is in my blood

Alle mine noter er fyldt med refleksioner, nogen som næsten allerede føles som forældede, nogen som direkte kan oversættes til opgaver, når jeg kommer hjem, nogen som er erkendelser på et dybt plan, nogen som blot er lidt kradsen i overfladen af noget, der stikker dybt og må tage den tid, det tager.

Vi har fnist og fjollet og af til grinet så vi var ved at trille ned af bjerget, af sti afsted knap 300.000 skridt, op og ned af 12.000 højdemeter.

Det har… selv om mit sjælearbejde har været alvorligt (og jeg også har grædt og tudet og bandet og raset) været helt fantastisk sjovt at gå afsted. Ikke mindst fordi min følgesvend er sød og omsorgsfuld og ekspert ud i sort humor. Og  sidste er virkelig noget, der kan vende op og ned på det der tænkes og tales om. Det er noget, jeg sætter meget pris på.

Jeg har modtaget så mange fine private beskeder undervejs fra alle jer, som er blevet berørt af mine opslag på den ene eller anden måde. Private fortællinger om hvad det rykker ved hos jer. Hvad det inspirerer til. Og det er jeg så lykkelig for. Det er jo min metie, gennem samtaler, gennem ord, at åbne op for muligheder og perspektiver hos andre og der i gennem skabe rum for egenomsorg, handlekraft, forandringer, frihed og… lykke… hos andre

Kan mindre en 11 dages bjergvandring gøre det? Absolut ja!  Det kunne såmænd bare være en dagstur ud i naturen i dejlige DK (man behøver ikke at opleve angst…for at vikle sig ud og udvikle sig🙈), skov, land, vand. Selv har jeg altid elsket nogle af de samtaler og refleksioner man har, når kører afsted to mennesker på en lang køretur… men det kunne også bare være en aften ved bålet i haven… ja det kunne være så meget… og det kan være med en du har tillid til og som kan udfordre dig og støtte dig i at perspektivere, eller det kan være alene

Det vigtigste er:

At du opdager at noget laver benspænd på en måde, så du ønsker at forandre det.

At du sætter en ramme eller et tema op for, hvad dit fokus er.

At du får skrevet ned, noget af det du finder frem til. Ellers bliver det hurtigt mudret til eller tabt…

Og du aftaler med dig selv at genbesøge disse refleksioner og noter på et givet tidspunkt, justerer og bygger videre på den læring du finder.

Be gentle. Stuff happens. Dance with it. Get your mind right. Even with all the intention you muster up, well… things may not turn out as you had hoped or planned. You're livin' and learnin' and stuff happens.

Dance with it. Learn from it.

Jeg takker ydmygt farvel til bjergene med en solopgang ved foden af Mont Blanc. Nu  kalder et par forkælelsesdage ved Lake Como og så skal jeg hjem og tage fat i hverdagen, før den tager fat i mig.

#forandring #nyeperspektiver #mindfulcoaching #coaching