Udsigt og indsigt gennem mindful coaching - Dag 4
Morgenluften er sprød og klar. Solen skinner. Fra hotellet nede i byen, går vi op gennem dalen mod bjergene. Det er en 4 timers vandretur, der strækker sig fra dalbunden og op til refugiet vi skal overnatte i. Og som vi går, er det som om verden åbner sig op. Landskabet skifter og vi blir suget mere og mere ind i det vidunderligt smukke bjergscenarie.
Jeg er i flow, fødderne flytter sig af sig selv og jeg føler mig mere fri og åben og lykkelig end jeg har gjort i noget, der føles som 100 år.
Det her virker, forandringen er igang, noget flytter sig i mig.
Dagens tema er sat til relationen til andre, men taknemmeligheden bruser i mine blodårer og jeg følger den fornemmelse i stedet.
Hvad er taknemmelighed og hvad gør det ved os at mærke efter og få øje på det som gør os taknemmelige?
Taknemmelighed har fat i noget på et dybere plan. Ligesom tilgivelse har. Det er i virkeligheden forløsende at beskæftige sig med.
Jeg er taknemmelig.
Jeg er taknemmelig på det store plan, som når man kigger ud over de massive bjerge, taknemmelig for at være i live, at være i verden og at leve i den del af verden,som jeg gør, med fred og overskud.
Jeg er taknemmelig som floden, der bruser forbi os i rivende fart. Taknemmelig for alt det, som flyder forbi i livet og som jeg får lov at mærke. Mine børn, venskaber, kunder, små korte møder med mennesker, jeg aldrig ser igen, en milliard oplevelser.
Jeg er taknemmelig som træerne, der med deres stærke rødder holder fast i underlaget på bjergsiden indtil det ikke længere er fysisk muligt at finde fodfæste og næring for dem. De holder sig ved trægrænsen, hvor de trives. Jeg er så taknemlig for, at jeg har fodfæste, føler mig grounded og har næring både fysisk og mentalt, næring der i perioder får mig til at blomstre og i perioder gir mig plads til at trække mig lidt, smide pynten og bare være i verden med et minimum brug af energi.
Jeg er taknemmelig som murmeldyrene, der står på to ben og spejder ud over vidderne. Årvågne, nysgerrige og rolige. Klar til at advare og beskytte flokken. Jeg er så taknemmelig for min egen beskytter og for min egen flok. Min egen vidunderlige flok.
Jeg er taknemmelig som bjerggeden, der springer sikkert afsted fra sten til sten, let, rørig, stærk og uforfærdet, taknemmelig for min krop er rask og bærer mig gennem livet. Min krop, der er så velkendt, som har sin særlige duft, sin egen rytme og som jo helt fundementalt bare er mig. Taknemmelig for at jeg kan lægge armene om mig selv og armene om dem jeg holder af.
Jeg er taknemmelig som den blå himmel (især med sol😬), den der hænger over bjerge, dale, floder og alle de levende væsener. Den er så højt oppe og jeg er taknemmelig for, at der er så højt til loftet i mit liv. Der er i virkligheden så meget plads til at være mig, sådan som jeg er.
(Jeg er endda taknemmelig for sneen som får bjergtoppene til at se så smukke ud)
Væk er uroen, det har stukket i mig, væk er de bekymrede tanker.
Vi griner, han synger, vi falder i snak med forbipasserende, vi ånder, vi lever.
Vi når refugiet til frokost tid. Vi spiser (jeg er taknemmelig for vidunderlig pasta med smør og salvie) og vi beslutter os for at gå et trail på 2-3 timer op til en bjergsø.
Mit positive mindset, min følelse af at være på vej hjem til mig selv, gir mig styrke og mod. Og vi går en tur med betagende scenarier og svære udfordringer jeg overvinder uden problemer. Jeg er lykkelig, jeg er stærk, jeg er taknemmelig. Smilet kilder i hver en celle af min krop.
Og det er en fantastisk øvelse at lukke taknemmeligheden ind. Den er svær at modstå og den farver alt andet omkring dig. Små irritationer, større frustrationer, og selv sjælerystende forandringer er nemmere at arbejde med, hvis man kan komme i kontakt med taknemmelighed.
Dagens opfordring må være; øv dig i at få øje på det du er taknemmelig for. Taknemmelighed i det store og taknemmelighed i det små. Det kan vi alle finde. Og det er godt at læne sig ind i, når man vil forandre og når man vil føle glæde.
Taknemmelighed er en superpower!
