Tap into the superpower of smiling

Vågnede du i morges og skuttede dig under dynen, fordi du kunne høre regnen og det stadig var bulderragende mørkt derude… ? Og stønnede du et Thank God, i det mindste er det fredag?

Følte du dig småsur, utilfreds, bekymret eller irritabel… uden helt at kunne sætte fingeren på, hvad det handlede om…? Så var du ikke alene 🤗 for jeg havde det præcis ligesådan! 😬

Men så var det jeg kom til at tænke på den her gamle Ted Talk med Ron Gutman. Den er vidunderlig! Og jeg tør næsten love dig, at du også vil komme til at smile, når du ser den, og at du vil mærke den åndsvage følelse af superpower, som følger med at smile.

Og når vi nu er ved det… så får du lige et af mine yndlingstricks til, når jeg har det sådan (og nej DET får du IKKE en video af…)

Jeg går nemlig ud i badeværelset og der får jeg øje på mit søvndrukne spejlbillede og så gir jeg mig selv det største smil ever… som i ever!

Og det føles så kunstigt og grimt og ser så åndsvagt ud… men jeg holder fast på smilet, giver slip, smiler igen, og gør det igen og igen, indtil jeg pludselig smiler rigtigt (fordi jeg simpelthen ikke kan lade være, når jeg ser mig selv på en gang se så fjoget og irriteret og smilende ud🙈 )og BANG! neuronerne bliver fyret af og virker med deres superpower, min dag er straks meget bedre…

Og med den opmærksomhed på succesfølelsen fra et smil går jeg ud i hverdagen smilende…

Jeg sender et stort smil til bilisten der passerer, til buschaufføren der holder tilbage for mig, til duen der pirker i revnen mellem fliserne, til hunden der logrer, til gartneren i parken, til mig selv i vandpytten, til… (ok…måske ikke til p-vagten… undskyld p-vagt…😬), jeg smiler til mine kollegaer og kunder, til pakkemanden, til den stakkels sælger i telefonen… jeg bare smiler og smiler…

Og det føles som om mit smil bliver bredere og bredere og jeg sender 10.000 volt elektrificerende livsglæde ud til andre… og jeg opdager, jeg får så meget igen…

Det virker! Og det er også det forskningen viser.

Når vi smiler, frigiver hjernen naturlige "feel-good" hormoner som endorfiner, serotonin og dopamin. Det er neurotransmittere, der virker som kroppens naturlige smertestillende midler og stemningsforbedrende og øger dit generelle velvære.

Samtidig reduceres niveauet af stresshormoner som cortisol, adrenalin og dopamin.

Og når folk møder dit smil (ikke et snerrende smil, vær meget opmærksom på det ikke skal være snerrende 😬) oplever de dig som sympatisk, venlig og åben, og ja endda mere kompetent og det udløser en adfærd, så det smitter af på dig. At smile fremmer den positive sociale interaktion og styrker vores relationer.

Nu gør det ikke længere noget, at det er gråt og efterårsagtigt, og jeg har helt glemt min stemning af irritation… og det er jo fredag… weekenden står for døren med sjov og ballade, gode venner og musik… nu smiler jeg også over det… det er skønt det er fredag…

Og når du har læst det her, har du heller ikke en undskyldning for ikke bare at smile resten af dagen og weekenden for den sags skyld… smile til dig selv og hele verden…

At smile… er en superpower!